LEDERKURSUS - 3 DAGE 

HELHJERTET LEDELSE 

Et transformerende lederudviklingsforløb. 

 Sæt større kraft bag dit lederskab ved at lede fra hjertets visdom og tankens kraft.  

3 intensive dage d. 27.-29. november 2018

Program for kurset

DAG 1 MIN KRAFT  

På dag 1 begynder vi med at analysere din og organisations bevidsthedsniveau, og hvilken form for ledelse der er behov for i organisationen for at kunne løfte organisationen til et højere bevidstheds – og performance niveau.  

Dermed får du et skarpt fokus på hvilke grundlæggende overbevisninger og vaner der skal ændres for at kunne ændre din og andres adfærd, og dermed løfte samarbejdet med jeres kunder, interessenter og på tværs i organisationen til et højere niveau.  

Vi arbejder med eksempler fra din ledelsespraksis, og med at forankre læring og refleksion i din ledelseskontekst.  

Du åbner for din vision for din fremtidige ledelsesstil, med input fra dagens læring.  

Vi arbejder trygt og intenst og med at udfordre og opløse selvforståelser, antagelser og sandheder, der ikke tjener dig længere. Du får mulighed for at slippe de overbevisninger der får dig til at snuble i dit ego, og forhindrer dig i at komme i dyb kontakt med din essens og dit potentiale, både som menneske og som leder.  

 

DAG 2 VÆREKRAFT

På dag 2 lærer du hvad, der ligger i begrebet helhjertet ledelse og hvorfor det er afgørende at kunne mestre dette for at navigere som fremtidens leder.  

Du lærer at lytte på fire forskellige niveauer, således at du fra et empatisk sted ved hjælp af generativ lytning kan opfange potentialet i samtalen, situationen, og i den anden – og ikke bare det, der er.  

Du lærer at kunne hvile i tvetydighederne uden straks at skulle nå til et resultat, og oplever dermed at I når frem til et større potentiale end det, der var lige for.  

Vi arbejder med opskriften på tillid, og hvordan du kan arbejde bevidst med at skabe tillid og øge tillidsniveauet mellem dig og din leder, medarbejdere, kolleger samt eksterne samarbejdspartnere.  

Vi arbejder med de overbevisninger, der blokerer for, at du kan skabe mere sammen med andre.  

Du får du en dybere indsigt i, hvor du er i din personlige udvikling som leder i forhold til hjertets intelligens og sætter retning.  

DAG 3 HANDLEKRAFT

På dag 3 går vi i gang med at skabe nye vaner og adfærd.  

Vi mobiliserer ”new beginners mind”, og har fokus på at øvelse gør mester. Dine indsigter og intentioner skærpes og omsættes til konkrete handlinger.  

Med afsæt i konkrete situationer træner du intensivt at turde lede med hjernen og hjertet, hvilket skærper din, din ledelseskraft – og evnen til at få mere kreativitet og resultater ind i dit lederskab.  

Du træner dette fra forskellige perspektiver, hvilket skærper din observations – og indlevelsesevne, hvilket er en af lederens vigtigste redskaber.  

Du skaber fundamentet for en fortsat personlig praksis, der sikrer at helhjertet ledelse er forankret i din hverdag. Du skaber dit mantra for din fremtidige ledelsesstil samt åbner for dine næste skridt.  

Handlekraft med Værekraft

 At koble hjertets visdom med tankens kraft, giver en ny form for handlekraft. En evne, som rækker længere med et helhedsorienteret og globalt udsyn. 

På de 3 dage opnår du 


  • At bedrive lederskab på en mere nærværende og kraftfuld måde.
  • At få klarhed om, hvordan du træder autentisk frem som helhjertet leder. 
  • At blive i stand til at bruge din indre stilhed til at stå ”i orkanens øje”.  
  • At finde det sted i dig, der kan håndtere tvivl og uklarhed og samtidig forblive rolig og modig.
  • At kunne udføre meditations teknikker, der passer lige til dig.  
  • At lytte dybt på flere niveauer. 
  • At få viden om hjertets intelligens, neuroner og kraft og hvordan du bevidst kan bruge det. 
  • At få værktøjer til helhjertet ledelse.  

 

“Go to the people. Live with them. Learn from them. Love them. Start with what they know. Build with what they have. But with the best leaders, when the work is done, the task accomplished, the people will say 'We have done this ourselves.” - Lao Tzu.

Vi arbejder med transformerende ledelse, som giver stærkere organisationer og resultater.

Vi vil lære dig det nye bevidsthedsniveau, hvor hjernens og hjertets intelligens arbejder sideløbende, og du forstår at kende forskellen og bruge dem rettidigt.  

Ledelse er ikke længere en heltegerning men en kollektiv social proces, hvor vi i ydmyghed ved, at vi er afhængige af hinanden. Derfor er der behov for ledere, der bevidst leder relationerne og dynamikker i gruppen fra et medmenneskeligt sted.  

Det kræver mod, at tage de første skridt til at bedrive helhjertet ledelse.  


Det kræver, at du er faciliterende, opmærksom, og kan fornemme hvornår du og andre er ved snuble over eget ego. 

Det betyder mindre fokus på ”engagement” og mere på oplevelsen af meningsfuldhed. Det gøres ved at have øre for formål, kald og drømme.  

De, der formår dét, baner med en ny form for HANDLEKRAFT, vejen for fremtidens ledelse. Her skabes stærke, langtidsholdbare resultater og organisationer ved at træde til side og sætte mennesker, værdier og et højere formål i første række.  

Fremtidens ledere har modet til at lede ud fra indre visdom, fra hjertet, med egen VÆREKRAFT, koblet med velkendte kognitive strukturer.  

Det giver handlekraft med værekraft.  

Det kan læres – for det sker ikke af sig selv. Mange snakker om det, men få kan det.  


Hvem deltager  

Du er erfaren leder, projektleder eller selvstændig ejer.

Du søger nye måder at lede på, som ikke er baseret på gængse high perfomance management teknikker. 

Du har en del års erfaring som leder, og er nået til et punkt, hvor du ved, at du kan få mere ud af dig selv og andre. 

Du er nu nået dertil, hvor du ønsker at arbejde med din evne til at stå bagved fremfor at gå forrest. Du ønsker at arbejde med at skabe commitment fremfor at trække læsset.  

Du er forbi det punkt, hvor ledelse er en helterolle og værktøjer. Du ved nu, at det handler om, at du tør lede i kraft af, hvem du er. På din måde, med dit unikke aftryk.  

Du brænder for ledelse. 

Vores arbejde trækker på mange traditioner, men bygger især på inspiration fra bl.a. Jung, Senge, Richard Barret, Ken Wilber samt Otto Scharmer. 

Du vil møde en pragmatisk tilgang til vestlige akademiske teorier og metoder fra psykologi, ledelse, organisation og kommunikation, der helt uærbødigt blandes med ”gammel” videnskab fra Østen og Hawaii. 

Poesien, som er åndens nektar, vil berige os undervejs.  

 

Undervisere

Vi har det til fælles, at vi ønsker at udvikle nye perspektiver på ledelse og bidrage til helhjertet ledelse på såvel individuelt, organisatorisk som samfundsmæssigt niveau. Vi kobler formål, mening, unikhed og kollektiv sammen, således at autentisk ledelse med afsæt i væren giver kollektiv handlekraft.  

Vi er eksistentialister og humanister – og meget mere. Det betyder, at vi arbejder med at påtage os livet og ledelse som en gave – og en opgave. Vi er unikke, men ved at det er fællesskabet, der fremkalder os og hinanden. Derfor arbejder vi sammen.  

Charlotte Fruergaard, grundlægger af Hjerteakademiet, har igennem mere end 25 år arbejdet med ledelse og udvikling. Hun har inspireret og guidet mennesker til indre fred, værdier, og adfærd, der brænder igennem. Hun er brobygger i mellem de gamle etablerede systemer og den spirende ny bevidsthed, der tager form omhandlende sammenhængskraft, helheder og balance imellem hoved og hjertet. 

Hun har mange års erfaring i at arbejde i store og små virksomheder med leder- og medarbejderudvikling. Hun er en erfaren international coach og underviser. Hendes arbejde er i høj grad koncentreret omkring, langtidsholdbar og modstandsdygtig ledelse, ledelse med hjertet, mindfulness med mere. Det at kunne lede sig selv fra sin kerne af fred, overblik og bevidsthed. Uddannet fra Copenhagen Business School, international Mentor Coach uddannelse, Yoga og meditationslærer, Mindfullnes instruktør og senest forfatter til bogen ”Det handler om Kærlighed” (2009).

 

Carla Leilani Packness, grundlægger af Packness – Brave Business, har arbejdet med udvikling af mennesker, teams og organisation som rådgiver og coach i mere end 20 år. Først som mellemleder, senere som topleder og direktionsmedlem i globale virksomheder indenfor nydelses-og fødevareindustrien. Hun har ledet og gennemført globale transformationer, opkøb, fusioner, integrationer og re-organiseringer, og hun bidrager til at disse processer sker med såvel forretningen som mennesket for øje.  

Carla er erfaren coach og psykoterapeut med fokus på det personlige lederskab og håndtering af konkrete udfordringer i såvel professionelt som privat regi. Hendes særkende er, at hun arbejder med modet som livskraft – og hjælper med at mobilisere mod i den enkelte og i organisationer – når der er brug for mere af det eller når det trænger til retning. Uddannet fra Copenhagen Business School, efteruddannet i strategi på INSEAD, psykoterapeut fra ID Academy og certificeret stresscoach.  

 

Info

Hvor: Købmagergade 55 3. sal, 1150 København K.

Hvornår: 27.-29. november 2018.

Pris: 11.700,- ekskl. moms

Tilmelding: send mail til cp@carlapackness.com

Transport: Bus eller tog til Nørreport. Parkeringsmuligheder i Illum eller P-huset på Israels Plads.